𝗟𝗜𝗡𝗗 𝗙𝗘𝗦𝗧𝗘𝗥 𝗘𝗥 𝗗𝗘𝗦𝗩Æ𝗥𝗥𝗘 𝗔𝗙𝗟𝗬𝗦𝗧
Vi havde virkelig håbet på en festlig aften med masser af mennesker, god musik, lækker mad, grin og fællesskab – men desværre må vi erkende, at opbakningen og billetsalget ikke har været stort nok til, at vi kan gennemføre LIND FESTER.
Derfor har vi truffet den svære beslutning at aflyse festen
Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. Der er lagt mange timer, idéer og kræfter i at skabe en god fest for Lind, og vi havde håbet, at endnu flere havde lyst til at bakke op.
En stor tak til alle jer, der har købt billet og støttet arrangementet. Det betyder meget, og vi er kede af, at festen ikke bliver til noget denne gang. I vil alle blive kontaktet og få refunderet jeres billetter.
𝗟𝗜𝗡𝗗 𝗙𝗘𝗦𝗧𝗘𝗥 – desværre ikke denne gang
