Onsdag den 24. september:
Kl. 09.00 – 11.00 Senior Motion & Samvær
Kom med til en hyggelig formiddag med masser af bevægelse og højt humør. Prøv en omgang seniormotion helt gratis. Der bydes på gratis kaffe og hyggelig fællessang efter træningen. Tilmelding ikke påkrævet.
Kl. 16.30 – 17.45 Fællesspisning
Vi varmer op til familie-banko med fællesspisning i hal 1 for alle. Buffet med den lækre “Lind gryde”. Alle kan deltage også selvom du ikke vil spille banko. Pris kun kr. 100,- pr. person. Køb din billet her
Kl. 18.00 – 20.00 Lind Familie Bankospil
Lind Byfest er også i år fuld af numre! Glæd jer til en super hyggelig aften i hal 1 med bankospil for hele familien. Masser af flotte præmier. Vi spiller også med sidegevinster. Bankopladerne sælges ved indgangen. Se mere under onsdag her på hjemmesiden.
Torsdag den 25. september:
Kl. 14.00 – 17.30
HoppeLegeland
HoppeLegeland er sprængfyldt med sjove hoppe- og legeaktiviteter for de yngste byfestgæster.
Armbånd sælges i hal 2. Prisen er kun kr. 35,- pr. dag. Du kan også købe et armbånd til alle dage under hele byfesten, så du kan hoppe og lege alle tre dage for kun kr. 60,-.
Kl. 15.00 – 18.00
Bymesterskab Høvdingebold
Igen i år afvikler vi mesterskaber i Høvdingebold for ungdomshold. Der er præmier til alle vindere og 1 kilo slik til det bedst udklædte hold. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt senest 23.9.25 på kurt.skr@live.dk . Se mere under fanen “For børn” her på hjemmesiden.
Kl. 17.00 – 19.00
Åbent hus KLG Fitness
Kom indenfor i KLG Fitness, der fejrer fødselsdag. Kom ind og få en gratis prøvetime. Mød instruktørerne i motionscentret, se multirummet og hør om vores mange tilbud i foreningen. Der er gratis oprettelse til alle der melder sig ind under Lind Byfest.
Kl. 18.00 – 20.00
Høvdingebold for voksne
Som noget nyt tilbyder vi nu på utallige opfordringer også høvdingebold for voksne. Tag fat i naboerne, vennerne, kollegaerne, eller hvad du nu synes, og stil et hold
bestående af 6 – 8 personer, hvor mindst 2 skal være kvinder. Alle deltagere skal være
+18 år. Tilmelding til kurt.skr@live.dk Se mere under fanen torsdag.
Kl. 18.30 – 21.00
Teen Party Lind
Hal 2 omdannes til en festlig ramme om “Teen Party”. Det bliver en anderledes alkoholfri fest for Linds børn. En festlig torsdag for alle børn fra 5. – 9. klasse i Lind.
Sjove aktiviteter, diskotek med lys, røg og masser af sjov. Kom og prøv kræfter med Wipe-out Sweeperen og rodeo-tyren.
Glæd dig til en festlig torsdag til alkoholfri Teen Party i Alpi-hallerne. Armbånd til Teen Party sælges for kun kr. 50,- og kan købes her
Fredag den 26. september:
Kl. 14.00 – 18.30 HoppeLegeland
HoppeLegeland åbner igen for masser af sjov, hop og leg. Armbånd til HoppeLegeland sælges i hal 2. Prisen er kun kr. 35,- pr. dag eller køb partout til kun kr. 60,-.
Kl. 19.00 – 21.30 Eddie’s Stand-Up Ølshow Lind
Fredag aften bliver igen i år en aften med højt humør og masser af grin, når vi byder på Eddie’s Stand-Up Ølshow i Lind. Glæd dig til en kombination af ølsmagning og standup comedy, når vi slipper dansk-amerikaneren Eddie Szweda løs i Hal 1.
Pris for det sjove Stand-Up ølsmagnings Show er kun kr. 275,- ved køb inden 10.8. Herefter er prisen kr. 325,-.
Med i prisen er ølsmagning, gratis ølglas samt entré til Natholdet med Duoen Claus & Morten.
Der er ikke spisning med i billetprisen, men du kan forudbestille smørrebrød til pausen. Køb dit lækre smørrebrød via linket her. Se mere under fredag.
Så skal du/I booke billet til “Eddie’s Ølshow Lind”, så køb din billet her eller se mere under fanen “Fredag”. Aldersgrænse 18+
Kl. 21.30 – 01.00 Natholdet
Vi runder fredagen af i fantastisk fællesskab på “Natholdet”. Hal 1 danner rammen om en rigtig hyggelig afslutning på dagen, hvor man kan nyde det gode fællesskab med god musik fra den lille scene i hal 1, hvor livemusikken skaber den helt rigtige byfeststemning. Der er kun adgang for publikum over 18 år. Billetter sælges i forsalg til kun kr. 50,- indtil 25.9.25. Du booker plads på Natholdet ved at trykke på dette link.
Efter 25.9.25 kan billet købes ved indgangen til kr. 100,-. Aldersgrænse 18+.
Lørdag den 27. september:
Kl. 10.00 – 15.00 Hoppe Legeland i hal 2
5 timers HoppeLegeland venter byfestens yngste publikummer. Armbånd til hoppelegeland sælges i hal 2 for kun kr. 35,-.
Kl. 10.00 – 14.00 Lind Loppemarked
Kom og vær med enten som loppesælger eller kom og gør et godt fund. Booking af stand kr. 100,-. Standen er 2 x 2 meter. Du finder masser af skønne lopper og tøj i lange baner, når du besøger vores re-shoppere, der har fundet det bedste af det brugte frem. Hvis du ikke ønsker at medbringe eget bord, så kan du leje et bord til din udstilling for kr. 50,-.
Hvis du ønsker at blive Re-shop-/Loppe-sælger, så reserver din stand til bare kr. 100,- på hjemmesiden her eller læs mere under fanen Lørdag
Gratis entré til Lind Loppemarked.
11.00 – 14.00 – Ansigtsmaling for børn i Hal 3
Alle friske drenge og piger kan kigge forbi vores ansigtsmalere og få lavet en flot farvestrålende figur. Gratis entré.
Kl. 11.00 – 14.00 – Pølseboden er åben i hal 3.
Vi starter grillen og serverer lækre pølser med brød. Du kan naturligvis også købe en øl eller vand fra vores bod.
Kl. 11.00 – 14.00 – Musikalsk underholdning – Popstøj Duo
Er du også vild med god musik og hygge, så skal du lægge vejen forbi Lind Byfest og nyde musikken, der er masser af god musik i hal3. Duoen Popstøj spiller klassiske pophits fra scenen i Hal 3.
Gratis entré.
Kl. 11.00 – 13.00 – Åbent hus KLG Fitness
Kom indenfor i KLG Fitness, der fejrer fødselsdag. Lørdag kan du prøve vores fødselsdags lykkehjul. Måske bliver du en af de heldige, der løber med en af hovedpræmierne. Vi giver hele 4 gratis medlemskaber á 3 måneder. Eller kig bare ind og få en gratis prøvetime. Se mere om programmet under siden lørdag.
Kl. 12.00- 13.00 – Trylleshow “Tryllestøv”
På scenen i hal 3 kan I opleve et fantastisk trylleshow for hele familien. Der udstedes grinegaranti, når vores tryllekunstner lader magien tage over. Der er gratis tryllestave til de første 200 børn. Efter showet kan børnene møde de magiske dyr der deltager i showet. Gratis entré.
Kl. 17.00 – 21.00 Rosé-bingo og lyserød middag
Hal 1 danner rammen for en super lækker og hyggelig lørdagsmiddag for kvinder. Vi starter med en lækker menu, og lageret er fyldt godt op med skønne drinks og ikke mindst rosévine, der passer rigtig godt til retterne. Efter spisning er der Rose-bingo, hvor der spilles om skønne præmier. Der er rosé ad libitum under selve spillet. Aldersgrænse 18+. Tilmelding foregår online efter først-til-mølle. Pris kun kr. 345,-. Sidste frist for tilmelding er mandag den 22.9.25 kl. 12.00. Dørene åbnes kl. 16.45 Se mere under lørdag her på siden og køb dine billetter her